Farlige piller på nettet

Bagmændene tjener mange penge på at sælge potentielt set farlige slankepiller. Den svenske lægemiddelstyrelse har fået produceret filmen du kan se til højre på siden, for at vise hvordan det foregår – og hvor farligt det kan være.

Forfalskede slankepiller

Slankepiller, som ikke er godkendt af myndighederne, kan indeholde hvad som helst. Det kan være kalk og cement, for høje doser af aktive lægemiddelstoffer eller stoffer, der slet ikke står på pille-pakken.

Forgiftning

Ingen ved præcis, hvad der sker, hvis du tager farlige slankepiller. Er du heldig, virker de ikke. I værre tilfælde kan du blive alvorlig forgiftet.

For farligt!

I værste tilfælde kan slankepiller, der ikke er godkendte, indeholde alt for høje doser af aktive lægemiddelstoffer. Stoffer, der bl.a. kan føre til blodpropper i hjernen og varige lammelser – i yderste konsekvens døden.

Pas på dig selv – køb kun godkendte slankepiller!

 

Det ser ud til du mangler et flash plugin. Du kan downloade det her

Filmen er produceret af reklamebureauet Granath i Stockholm ifm. en kampagne fra den svenske lægemiddelstyrelse.